Der var ogsaa - ikke saa faa, - som havde faaet Kuttere paa ca. Tons, som fiskede i Nords. Fra August blev Fiskeriet forlagt til Kattegat, men omkring 1. November begyndte Kullerfiskeri fra Kysten med 2 Tons aabne Baade, hvorfor alle vendte Hjem. Der var ingen Motor den Gang, men der var Sprydsegl og Fok og fire Aarer paa 1. Alen. Der var 6 Mand til et Baadlaug: F. Sejlene brugtes til og fra Fiskepladserne, naar der var Vind. Det var baade et strengt og farligt Arbejde, og dog l. For det var som Regel en af Sognets D. Der var ogsaa mange Fridage, fordi det var vanskeligt at komme ud fra aaben Kyst paa Grund af S. Det var ofte for at komme ud, at vi var helt gennembl. Og naar vi saa fik Str. Og naar Fiskepladsen laa 4- 5 Mil ude, kunde der skiftes mange Gange. Den 2. 0. November 1. Hver kom med sin Rygkurv, hvorpaa der var bunden 5 Truge med 2. Kroge, og der h. Det var stille og stjerneklart og Maaneskin, Havet helt roligt. Vi plejede ved vort Laug, - hvad ogsaa nogle af de andre Laug gjorde - at samles ved Bagstavnen, hvor en bad en B. Noget over Midnat gik Maanen ned og Skyet overtrukken, hvorfor det blev saa m. Der kom ikke saa lidt Unders. Vi talte om, at der blev S. Der var ogsaa Fisk; men Vinden blev ved at friske, saa vi maatte have Stavnen op mod S. Hvis den kom vel i Land, vilde vi ogsaa holde for Land d. Og da vi saa, at det lykkedes for ham, holdt vi ind og fik Sv. Der var vel ikke meget Haab. Enhver af os havde vel nok den Tanke: . Og Sejlen trak den til Land, og de fra den anden Baad tog imod os. Da vi derefter saa ud over Revlen, forstod vi, at det var et Gudsunder, at en lille aaben Baad var kommen vel igjennem det Braad. Og som vi stod og saa ud, fik vi . Vi saa, at den vilde lande noget syd for os, hvorfor vi tre yngste, P. Far sagde siden, han havde aldrig faaet et saa gl. Andre der har lyst til at g. Som regel kaldes den Bedre Byggeskik, men man kunne ogs Side 34 Kina Matros og aspirant p. Henrik Pontoppidan fra Noveller og Skitser. Som vel er forstaaelig, - efter selv at v. Der var sendt Bud efter Lille. Derfor var der sendt Bud til Ferring efter Mandskab. Private Banking lige til d. Men som Redningsbaaden kom k. Det var ved den Lejlighed, da den sejlede over Revlen, at F. Redningsmandskabet fik Medalje. De druknede alle tre Aar efter, i 1. Der var landet to Laug for Fjaltring, Kr. Mollerup var med, ved egen Hj. Jensens, som Redningsbaaden bjergede. Mollerups Baadelaug b. Fjaltringfolkene forundrede sig, men forstod, at der var sket et Under. Der gik nu Telefonbud fra vor Baad Hjem, at vi var landet for Ferring en halv Mil syd for vor Landsted og om at sende Vogn til Fisk og Redskaber. Der var mange, der bad Gud om at skaane dem, som endnu var i Live, og Gud frelste dem i Land. Der forefaldt mange Ting. Fra en Baad var en skyllet op, som var levende, men knap ved Bevidsthed. Det kan vel ikke forklares paa anden Maade, end at Gud havde talt til ham om at give ham sit Hjerte, og det havde han ikke gjort, og nu troede sig d. Hendes Mand var paa Havet. Hun var uden for Huset mange Gange og kunde h. Der er Skriget fra den 2. Vi har ogsaa gode Efterretninger fra nogle af dem, som laa i Vandet. To laa sammen paa Aarer, og de talte. Der var en, som skreg saadan. Det var tungt at staa og se paa den d. De skrev saadan i Bladene. Pastor Moe, som nylig var flyttet til Skanderup herfra, kom og holdt Ligtale foruden Sognepr. Efter Begravelsen blev det bekendtgjort, at Rigsdagens Repr. Han spurgte, om vi havde nogle . Faresignaler for at advare Fiskerne, naar de var ude, at der kom S. Og der blev lavet en Overenskomst, at ingen maatte tage ud f. Klemmensen, som sagde: . I en Storm af Vest kommer der altid nogen af os i Land. Men dersom der var en Damper, som laa i Kanalen, der kunde sendes Bud til, at nu skulde han gaa ud og bjerge os i Land, for nu var der Fare. Men dette Forslag tog Rigsdagsrepr. Og den fik Kaptajn Mortensen som F. Han blev siden, hvad man kan kalde Fiskeriminister. Nu er Kystfiskeri oph. Og Fiskeriet foregaar til Tider over hele Nords. Men derfor er Faren ikke mindre, hvad Mindeparken paa vor Kirkegaard vidner om med de mange Navne paa, som blev derude. Men der er ogsaa mange, som gaar iblandt os, som kunde fort. Lad dem takke Herren, siger Guds Ord, og i mange Kvinder, . De skrev saadan i Bladene. Pastor Moe, som nylig var flyttet til Skanderup herfra, kom og holdt Ligtale foruden Sognepr. Efter Begravelsen blev det bekendtgjort, at Rigsdagens Repr. Han spurgte, om vi havde nogle . Faresignaler for at advare Fiskerne, naar de var ude, at der kom S. Og der blev lavet en Overenskomst, at ingen maatte tage ud f. Klemmensen, som sagde: . I en Storm af Vest kommer der altid nogen af os i Land. Men dersom der var en Damper, som laa i Kanalen, der kunde sendes Bud til, at nu skulde han gaa ud og bjerge os i Land, for nu var der Fare. Der gik en Mumlen gennem Forsamlingen, om han troede, at vi fattige Fiskere var saa meget v. Men dette Forslag tog Rigsdagsrepr. Og den fik Kaptajn Mortensen som F. Han blev siden, hvad man kan kalde Fiskeriminister. Nu er Kystfiskeri oph. Og Fiskeriet foregaar til Tider over hele Nords. Men derfor er Faren ikke mindre, hvad Mindeparken paa vor Kirkegaard vidner om med de mange Navne paa, som blev derude. Men der er ogsaa mange, som gaar iblandt os, som kunde fort. Lad dem takke Herren, siger Guds Ord, og i mange Kvinder, . November 1. 89. 3Bragt i Indre Missions Tidende, S. December 1. 89. 3Pastor Madsens Tale: Nehemias 8, 8- 1. Og Nehemia (det er Hattirsattha) og Esra, Pr. Fremdeles sagde han til dem: gaaer, . Der er jo Graad i mange Hj. Der er faa Mennesker iblandt os, som ikke er ramt af Sorgen. Men jeg vil ikke male et Billede af den store Sorg og Smerte, der har ramt os, men siger med Her- rens Ord: . Saaledes talte fordum Esra og Nehemias til det Folk, der nylig var hjemkommet fra Fangenskabet, det Folk, der havde lidt saa forf. Alting mindede dem om . Hvorhen I vende Eder, hvadenten det er derhjemme i Eders smaa Hjem eller det er her paa dette Sted, se I Spor af . Men der var ogsaa en anden Aarsag til Israels B. Men har Herren ikke dit Hj. Vi vide, hvad Apostelen Paulus siger om Verdens Bedr. I staa her overfor Herrens uransagelige Domme, ramte af det haarde Slag. Hvad skal denne store Gjerning fra Herren f? Dertil er den sendt; thi om end hans Veje ere usporlige og hans Domme uransagelige for os Mennesker, saa kjende vi dog hans Tankers Maal. Derfor har han rystet Tr. Og da skal Du blive st. Det giver Kraft i al Verdens N. Og det giver Kraft i D. Der var en af de hellige Fiskere, som ligger her i en af disse sorte Kister, der raabte f! Du maa frelse min Hustru og mine B. Dersom Herrens dybe Frelsestanker maa blive til Virkelighed for Dig, da skal ogsaa Du faa Styrke i din Sorg og Styrke i din D. Mesteren, hvorom der tales, er Jesus, Guds hellige S. Denne store Mester over Synden, for hvilken han gjorde Forsoning med sit Blod paa Korset, denne store Mester over D. Eder igjen er der da s. Han kalder paa Eder for at sige Noget til Eder, for at gj? I have jo selv saa tidt talet med hiananden og vidnet for Andre om, hvor skj? Kan det nu slaa til for Eder selv, hvad I have talet om til Andre? I gode og lykkelige Dage er det jo ikke saa sv. Har Eders Tro nu det, saa at I kunne sige uden Knur og Bitterhed: Ogsaa dette er fra Herren! Saa har Herren noget mere at sige til Eder, det Samme, som han sagde til Martha, da hun stod gr. Der er jo visse Frugter, som Herren saa gj. Alt dette vilde Herren gj. Og saa skulle I se hans Herlighed en Gang hisset, naar han opv. Og Venner, dette er Tr. Thi er der Nogen, der kan f. Det er ikke vanskeligt for os Andre, om vi have lidt Hj? Men i alt dette har den Herre Jesus Tr. Ja, der tales ofte ved Gravene om de D? Nej, men i dette: De, som d. Ogsaa Eder elsker Jesus, og han vilde saa inderlig gj. Et vantro Menneske er nemlig levende d. Men Herren vil ikke nogen Synders D. Og der er ikke givet Frelse i noget andet Navn end hans. Kun den, der har Jesus i Troen, har Sandheden, som han selv har sagt: . Kun den, der har Jesus, har Tr. Ja, sandelig, om I ville tro det, skulde ogsaa I se Guds Herlighed og komme til at erfare, hvordan netop det hellige Liv i ham, som Verden spotter, og som I hidtil have v. Saa lad dog ikke Herren kalde forg. Hvordan kunde I komme i Tanker om at gj? Men husk nu paa, hvad Guds Ord siger: . Gud friede ham, men arbejderen betalte ikke, hvad han havde lovet. En Tid derefter laa han paa sit D. Her er jo ogsaa kommet Folk sammen i Dag andre Steder fra, Mange maaske blot af Nysgerrighed og uden Alvor. I Gaar rejste jeg i Kup. Saadanne Folk er her altsaa; de betragte det Hele som et Skuespil paa Verdens s. Lad dem nu det, om de ville; men lad os Andre betragte det, som det er, en Kaldelse fra Herren, hvis Hensigt det er ogsaa derigjennem at ops. For snart ni Aar siden, kort f. Nu har Herren talet igjen paa samme Maade, kun endnu st! Amen! Vilhelm Becks Efterskrift: Det maa v. Og disse to rolige og besindige Taler har man gjort alt det Rabalder over! Men har man baaret sig galt eller dumt ad, saa skal man jo forsvare det til det Yderste, det er jo Verdens Skik. Men mere end flovt maa det v. Socialisten. Glimt fra den danske arbejderbev. Roskilde, og nedstammer p. Kort efter krigens udbrud i 1. K. Da meldte han sig som frivillig, kom ind p. Senere blev han atter indkaldt, gjorde garnisonstjeneste et . For sommeren 1. 87. I marts blev han valgt til stormester for den herv. Det vil da tillige vise sig, at hverken egen fordel, . Da Pio var blevet student, kastede han sig i sin fritid med megen iver over den litteratur, som stedse har v. Han sammenlignede de forskellige folkeslags overtroiske meninger og skikke, genneml. Men begavet med en lidenskabelig k. Middelalderens historie blev ikke for ham som for de fleste andre, en skildring af kongernes og kejsernes familieanliggender, eller af de grusomme krige, som de f. Denne dunkle, men urokkelige anelse om det jordiske m. Denne bog, der i franske og tyske kritiske tidsskrifter fik en udf. De politiske forhold i Frankrig undlod naturligvis ikke i denne tid at . En ubetydelig begivenhed, som han tilf. Pio henvendte sig derp. Ikke desto mindre inds. Trods de opofrelser, som sagen fordrede, vaklede han intet . Nu begyndte en travl tid. Om natten arbejdede Pio ude p. Crone opkaldte bogtrykkerne, og truede dem med mulkter, hvis de vedblev at trykke bladet, han opkaldte v. Som fortalt, var der knyttet forbindelser med Internationale i udlandet; men forbindelsen var svag, og Pio f. Der var hos ham ikke langt fra beslutning til handling. Dagen efter at han havde bestemt sig til rejsen, var han p. Juleaften 1. 87. 1 vandrede han om i Strassburg for at bese pr. I Genf i Schweiz standsede han, og tilbragte der omtrent to m. Leipzig, hvor han gjorde bekendtskab med d'herrer Bebel og Liebknecht, - der st. Dagen efter sin hjemkomst, ved hvilken lejlighed »Socialisternes Marsch« for f. Samtidig med, at han i den f. Indbydelsen, der var ledsaget af den bekendte artikel: »M. Brix, og efter nogen t. Da Pio ved midnat var vendt tilbage til trykkeriet, blev han kl. Geleff og Brix blev ogs. Vi kan dog ikke slutte den uden p. Endnu er det dem forment at l. Kapitalismen gennembrud i Danmark medf. Amerika i l. Da Pio kom til Amerika viste det sig, at de rettigheder, som socialisterne k. Fra disse naturfolk, der havde beboer Amerika i menneskealdre, kunne den skydeglade hvide race godt r. Her var ligestilling af alle mennesker vendt p. Indianernes ejendomsret og naturretten, blev gr. I Amerika var nu de sidste rester af Internationale. Den norske socialist Marcus Trane havde ogs. Cigarmager Giessing med familie var ligeledes taget med til Amerika, men Geleff og Pio kom og sk. Giessing og Pio med hustruer tog til til Kansas, og pr. Pio var en ensom mand i Amerika. Sorte Hansen blev allerede i 1. Pio som privatsekret. Han var da kun godt en snes . Han var vokset op under de fattigste forhold i Antonistr. Men under det sorte h. Han, som samfundet havde taget p. Sorte Hansen var sammen med Hertz, snedker Winther og flere med til at stifte »Frit. Han logerede hos Giessing og blev forlovet og gift med dennes datter, Dorothea. Efter Kansas projektet rejste Sorte Hansen til Nebraska og arbejdede i et stenbrud, men drog derefter til Chicago, hvor han opn. Hans svigerfar, Giessing, den gamle formand for tobaksarbejderne, klarede sig . Neble, »Den danske Pioneer« i Omaha. Sorte Hansen var han noget af en filosof og livskunstner. Han og Holger Drachmann, som traf sammen der i 1. Han var demokrat i amerikansk politisk rubricering, men for. Chicago, hvor han ligger begravet. Den dansk- amerikanske digter Anton Kvist skildrede i et mindedigt »den g. Umiddelbart efter at Kansas kolinien, Hayes City, var sl. Han gav sig nu af med journalistik og overs. Frederiksen, som vialetsindige spekulationer kom ud for et v. I begyndelsen af 1. Hans virksomhed voksede med k. Og han havde talrige mennesker i sit br. Frederiksens store ejendomshandel var imidlertid et nyt korthus, og sidst i 1. Pio stod atter uden arbejde. Men Pio sluttede sig som valgberettiget borger til demokraterne, og af den grund blev det ham muligt at opn. I 1. 88. 9- 9. 0 udgav Pio et nyt illustreret m. Pio blev derefter ansat som bestyrer af en florida- pavillon p. Ind i 1. 89. 4 var her begyndelsen til en hel by, som blev d. Mens da Pio kort efter var borte fra kolonien, benyttede en bandit lejligheden til at bedrage nybyggerne, som gjorde Pio medansvarlig. I Chicago, hvor han endnu havde sit hjem, fors. Sygdommen blev alvorligere, og Pio blev indlagt p. I 1. 92. 1 kom Louis Pios aske hjem til Danmark fra Amerika, for at blive begravet i dansk jord, i anledning af socialdemokratiets 5. Partiet havde rejst en granit- obelisk p. Stauning partiets tak til dets grundl. Louis og James Percival i Chicago. Tyron i North Carolina. Ved den lejlighed udtalte politiinspekt. Han var ved den tid godt 3. Hans far hed Jacob Stephanus Brix, en lidt yngre bror til Pios mor. Som ung havde faderen l. Han blev sat i vej et par gange, som landmand og som skovfoged, men ved drikf. Harald Brix'es mor var en datter af skuespiller Pio og hed Frederikke Jeanette (1. Dronning Caroline Amalie interesserede sig, muligvis via Pio, en smule for familien og underst. Som barn havde Harald Brix v. Familien boede i Haralds barndom en tid p. I 1. 86. 4 blev han assistent i Krigsministeriet og fra juni til august 1. Efter hjemsendelsen fik han ans. Han var nu en tid kommis hos bog- og musikhandler Plenge i Pilestr. Der var ikke meget egentlig bladstof i det, men Louis Pio skal dog have skrevet et og andet i spalterne. Det gik ind efter et par m. Da Pio blev optaget af socialismen, havde Brix tilstr. Socialisten« af L. Brix, og bladet vakte voldsom genlyd hos borgerskabet og hos de forkuede arbejdermasser. Da boghandler Ree i juli ikke turde p. Pios anonyme »Socialistiske Blade«, optr. Og da de to tryksager havde vakt en s. Dette blad, ugebladet »Socialisten«, var Brix ansvarlig redakt. Crone, gik derefter straks igang med at bearbejde trykkeriejerne, s. Det var Harald Brix der holdt den f. Men medlemstallet i Internationale i Danmark voksede hurtigt til 6. Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff efter n. De havde opfordret til samfundsomstyrtning (republik), som det s. Harald Brix bliver dog alvorlig syg i Vridl. Jo, myndigheder havde tillid til, at deres helbred for bestandigt var . I marts 1. 87. 6 meddelte H. Brix, at han ville udgive et illustreret, satirisk og socialistisk ugeblad, som skulle hedde »Ravnen«. Brix forklarede, at s. Brix sagde,» at fornuftsgrunde ikke bed p. Mod dem skulle svinges satirens sv. Crone, der i 1. 87. Pio, Geleff og Brix blev h. Nellemann, til at rejse sag og f. Socialdemokratiet afholdt et stort m. Samfundsmagten havde ikke brug for satire og illustrationer, hvor de blev »udleverede«, og b. Under billedet stod: »I Danmark ser friheden sorgfuld ud. En grundlov stjal man fra folket. Ved den, vi nu har - en laset klud - blev retten kun sk. Men slutter I frihed bag l. Og er slavefogden endnu til fals for guld og gods og for r. Crone rejste sag i anledning af »Ravnens« omtale af en politimands forfremmelse til kontroll. Burmeister i de bedragerier, som »Ravnen« beskyldte ham for, ogs. Brix havde naturligvis villet sige, at ingen kunne avancere uden at leve et harmonisk hjemmeliv, og dette fremmedes, n. Og han havde netop aftrykt Crones st. Denne sag kostede Brix en dom p. Desuden havde Brix i »Ravnen« antydet, at fabrikant Burmeisters store statsleverancer til fl. Det antydedes i »Ravnen«, at Hertz tog mod bestikkelser fra Burmeister. Brix svarede under sagen, »at det ikke var tyren, men den ene af de to unge damer, som skulle forestille Hertz, som p. Desuden stillede Brix sig uforst. For Hertz- sagen fik Brix en dom p. Under tegningen stod: »La v? Brix fik for denne sag en dom p. Wallick, dommer ved Kriminal- og Politiretten, lagde sag an mod Brix for hans omtale af Burmeister- sagen, hvor en v. For denne sag fik Brix en dom p. For at have kaldt en ritmester gal og socialistforskr. Der blev sat en effektiv stopper for at satiren og Brix. Men alt dette kan du l. Juleaften 1. 88. 0 blev Brix frigivet. Derefter forlangte Brix »Ravnen« udleveret og brugsretten til »Socialdemokraten« overdraget, som han i 1. Brix sad i Horsens Tugthus fra maj 1. Da myndighederne kunne fastsl. Han havde de sidste tre . Hans far var husmand og kniplingskr. Faderen skal have tjent store penge ved kniplingshandelen, men mistet dem igen under krise- og statsbankerot i begyndelsen af 1. Hochberg Wulff, fadder ved Paul Johannsen Geleff d. I den egenskab havde han ans. I 1. 86. 3 gik han op som privatist ved den s. Derimod bestod han, med hovedkarakter, da han i begyndelsen af 1. I 1. 86. 6 blev han medarbejder og redaktionssekret. Lauritsen, og her begyndte han at udfolde sit s. Men fra januar 1. Han havde ikke deltaget i krigen, som, mens han var i . Det blad, han udsendte under titlen »Heimdal«, var st. Det bragte nordiske og grundtvigske artikler, h. Og vedholdende spark til tyske ord og udtryk og h. Allerede i et af de f. Naturligvis blev bladet forbudt i S. Tysken var den unge Geleffs fjende nr. I gamle Danmark var derimod alt vel, og her var ingen r. I en oversigts- og programartikel skrev han: »i den gennemsete grundlov af d. Rosenberg, til forberedelse af de skandinaviske landes sammenslutning til en politisk enhed. I december bebudede redakt. Gennem Nordisk Samfund var han kommet i forbindelse med den bornholmske »oldnordiske« rigsdagsmand, Lucianus Kofod, og efter at have sikret sig dennes sympati for planen, drog Geleff i juli ud p. Der kom dog kun et pr. Han var en overgang helt sl. Rosenberg som medarbejdere og med Nordisk Samfund i ryggen starter Geleff en ny »Hejmdal«. Hvad indre samfundssp. Alligevel har det ikke v. Geleff og »Hejmdal« m. I begyndelsen af 1. Geleff helt fra bladet, og senere ogs. Rosenberg, der gav tonen an, assisteret af altmuligmanden Vilhelm Rasmussen. Geleff begyndte imidlertid p. Ved denne tid, hvor venskabet med de aggressive Rosenbergske skandinaver var revnet, kom Geleff i forbindelse med Frederik Bajer, sandsynligvis gennem omgangen med Kofod, idet denne og Bajer var l. Han var endnu ikke socialist, men nok en opr. Han havde en modbydelighed for, hvad man p.
0 Comments
Leave a Reply. |
AuthorWrite something about yourself. No need to be fancy, just an overview. Archives
December 2016
Categories |